Trondheim var Norges hovedstad i vikingernes tid, og det er en by med en lang historie. I dag er det Norges tredjestørste by og er en meget populær by for studerende – en femtedel af befolkningen i Trondheim er studerende. På mange måder er Trondheim Norges teknologiske hovedstad med dets velkendte NTNU universitet, St. Olavs Hospital samt andre teknologiorienterede institutioner. Som turist i Trondheim, vil du ikke komme til at kede dig. Hvis du søger efter hyggelige caféer og gader, skal du helt sikkert besøge Bakklandet, hvor du vil finde en masse hyggelige steder med charmerende huse. Baklandet Skydsstasjon er et af de mest charmerende caféer med vakkelvorne gulve, farverige trævægge samt ældre møbler. Du vil kunne sidde der i flere timer og kigge på de studerende, familier samt andre mennesker, der gør forbi.

Gennem tiderne har Trondheim oplevet en del brande i byen. I 1651 ødelagde en stor brand 90% af alle bygningerne i byen. Det var derfor, at huse blev bygget af sten i stedet for træ ved slutningen af 1600-tallet, og det er sådan byen ser ud i dag. Det var da de brede gader, som Munkegata, blev bygget. Udover det er Trondheim en by med en rig historie, og hvis du spadserer igennem gaderne, vil du kunne se mindes en svunden tid. Et besøg til Nidarosdomen er et must, hvis du er i Trondheim. Denne store, cirka 1000 år gamle domkirke er er en imponerende bygning. En guidet tur inde i selve domkirken kan stærkt anbefales, da du vil kunne opdage de mange krinkelkroge, der findes der. Kælderen er muligvis den mest spændende del af kirken at besøge.

Fly til Trondheim

Lufthavnen udenfor Trondheim hedder Værnes og ligger ca. 20 km øst for Trondheim. De største flyselskaber, der opererer her er Norwegian, SAS og Widerø og flyruten mellem Trondheim og Olso er den, der har fleste afgange. Faktisk er denne flyrute et af de travleste i hele Europa! Det tager ca. en time at flyve mellem disse to byer. Udover det findes der direkte flyruter til Bergen med Norwegian og SAS, og Widerø flyver til andre mindre byer rundt om i Norge.

Hvor man kan finde udlejningsbiler i Trondheim

I Trondheim kan du leje en bil ved lufthavnen, hvis du ønsker det, eller du kan hente den fra en af de mange biludlejningsfirmaer, der findes i mange dele af byen. Her vil du kunne finde de mest velkendte firmaer som Sixt, Hertz, Avis og Budget. Du vil også kunne finde mere lokale firmaer som Trondheim Bilkollektiv BA og Allways Bilutleie. Det kan betale sig at forudbestille en bil, så du kan være sikker på, at du får den bil, du ønsker dig, og til en god pris.

Udflugter tæt på Trondheim

Trondheim tilbyder en del historie, og en historisk tur gennem byens gader er en spændende oplevelse for byens besøgende. Hvis du kunne tænke dig noget sjovt, kan du tage til Pirbadet, som er Norges største indendørs svømmehal. Svømmehallen ligger lige ved havet på Brattø så det næsten føles, som om du svømme i havet! Pirbadet er velegnet til både børn og voksne, og hvis du trænger til det, vil du også kunne finde mere fredsommelige og stille steder i området.

Hvis du søger fred og ro, kan du også tage en gåtur til Bymarka. For dem, der bor i Trondheim er det et populært sted at tage til, da der er en smuk natur. Hvis du lejer en bil, vil det være muligt for dig at køre til Skistua via Fjellseteveien. Det ligger ca. 10 km fra Trondheim’s centrum.

På vejen tilbage fra Bymarka kan du stoppe ved Trondheim’s folk museum, der ligger ca. 5 km fra centrum. Det er en udendørs udstilling med ældre huse og kirker fra området. Her vil du få muligheden for at se, hvordan arkitekturen i området har ændret sig med tiden.

Sikkerhed og færdselsregler i Norge

I Norge er det obligatorisk, at alle bilpassagerne benytter sig af sikkerhedssele, og alle biler skal være udstyret med en sikkerhedsvest med refleks, en advarselstrekant samt en registreringsattest, og bilisten skal selvfølgelig har et kørekort. Generelt er fartgrænsen 80 km/t. på landeveje og udenfor tæt bebyggede områder, hvorimod fartgrænsen normalt ligger på 50 km/t. i byområderne. Der er selvfølgelig undtagelser, for eksempel i områder, hvor mange børn færdes.